100 år efter Hans Grosen's fødsel i 1849, tegnede Margrethe Bak et stamtræ for ham og hans kones familie.

Ved 125 års-dagen i 1974 havde Inger og Erik samlet oplysninger om familien sammen.

Den er i 1995 blevet ført ajour af Inger og Aase.

Indhold


Forord

Da bedstefars l00-årsdag blev fejret i Skæring i l949 lavede mor et stamtræ med Hans Grosen og Birthe Marie som stammen, deres børn og børnebørn som grenene og det blev til l28. Når familien nu 25 år efter samles igen synes vi, det burde føres videre og suppleres med lidt flere oplysninger. Nu i 1974 er det blevet til 282 navne.

Mors fætter Knud Grosen lavede for nogle år siden en anetavle over sin slægt, Så derfra har vi oplysningerne om bedstefars side, og mor har føjet det til, hun vidste om sin mors forfædre, men den må kunne føres længere tilbage hvis nogen har tid og lyst.

(Det følgende afsnit er kun relevant for bogudgaven, o.a.)

Hvert familiemedlem har fået et nr. efter et hjemmelavet system. Den ældste har nr. l, næstældste nr. 2 osv. For hver ny generation kommer der et nr. mere på. Vore forældre kalder vi første generation. Hvis vi nu f. eks. tager nr. 431, så ser vi at nr. 4 er morbror Søren i Viby og den 3. ældste af hans børn er Helga, - altså er det hendes barn der har nr. 431. Så kan I nok finde ud af det.

Nibe i Maj l974.
Inger og Erik

Til toppen af denne side.

Lidt om bedstefar og bedstemor

Hans og Birthe Marie Grosen

Bedstefar og bedstemor blev gift d. 23/3 l876 og overtog bedstefars fødegård. Den lå midt i Skæring by på den smalle toft mellem Hjortshøjvejen og den bæk, der løber gennem byen. Den lå i række med de andre gårde og var tæt sammenbygget med nabogården.

I gammel tid havde den ligesom de andre gårde været fæstegård under Kalø. Allerede det første år (eller året efter) byggede de en ny gård ude på marken ved Lystrupvejen der hvor den nu ligger. I sidelængen ud mod vejen blev der lavet en aftægtsbolig til bedstefars forældre.

De begyndte med en stor gæld - det var dyrt at bygge ny gård, og de andre søskende skulle have deres arvepart, og dertil kom aftægten til forældrene. Det var ikke mærkeligt, de måtte arbejde hårdt og spare næsten umanerligt i de første mange år, særlig da det satte ind med dårlige tider i l880-erne. Men de klarede skærene, og i 90-erne var der fremgang for dem som for andre. Men arbejde og spare blev de nu ved med, og det førte jo så til, at de efterhånden blev ret velhavende.

Bedstefar var en ihærdig slider - arbejdet skred for ham. Han var en dygtig landmand - næsten for dygtig, mente hans far. "Du slider jo jorden hielt op," kunne han vrisse, når han syntes, Hans harvede for længe i såjorden. I næste generation gav videnskaben hans far ret: der måtte ikke arbejdes alt for meget med forårsjorden.

Bedstefar blev ellers regnet for en af fremskridtsmændene i byen. Det var en tid med fremgang, der var stadig noget nyt at tage stilling til og Bedstefar tog ivrig del i det nye, var bl. a. medlem af sognerådet i to perioder.

Han var vellidt af folk. Han havde en lun måde at sige tingene på, der kaldte en god stemning frem. Han fik altid noget ud af, hvad han oplevede, havde sans for humor og kunne se det morsomme i de forsk. situationer. Mændene diskuterede f. eks. tit soldaterhistorier og hvem der var med i 48 64. "Ja", sagde bedstefar "a wa no it med før i 49". "Hwa" ! lød det, "så gammel er do da it?" Det varede lidt, før det gik op for dem, at det var det år, han blev født.

Bedstefar og bedstemor sørgede for, deres børn kom på højskoler og ellers kom ud til fremmede for at lære. Selv var bedstefar vistnok ikke hjemmefra i sin ungdom undtagen den tid, han var soldat.

Bedstefar blev døbt med efternavnet sørensen, men han blev ligesom sin far altid kaldt Grosen, og han skrev sit navn Grosen, når det ikke drejede sig om underskrift på retslige papirer.

Grosen - navnet stammer fra gårdmand Søren Sørensen Grosen, f. i Skæring l762. Hans enke giftede, sig med Jens Nielsen Smed, som er vores tipoldefar. Deres søn blev døbt Søren Jensen, men blev kaldt Grosen efter sin mors første mand.

Da den nye navnelov kom i l505, søgte de om - og fik tilladelse til at bortkaste navnet Sørensen og for fremtiden kun kalde sig Grosen.

Bedstemor kom fra en af de andre gårde i Skæring, matr. nr lb. Hun var 23 år, da de blev gift. I modsætning til bedstefar var hun mere stille - lidt veg - havde svært ved at tage en bestemmelse og stolede ikke på sin egen dømmekraft. Og så blev, det jo dog sådan, at det var hende, der i det daglige måtte tage alle de bestemmelser, der lå for i et hjem med en stor børneflok. Det var med den natur hun havde, næstten uundgåeligt, at der var noget vegt over hendes forbud og påbud over for børnene. Det var, ligesom noget i hendes tone tog det halve af fordringen tilbage, og følgen var, at hun tit måtte gentage nogle gange, før børnene forstod, det var alvor. Tit kunne de plage hende når der var noget de ville opnå. F. eks. tiggede morbror Søren engang om et eller andet, og til sidst sagde han: "Ä blyw no ve, te do sæje: Så ta'et da, dreng ! "

Til gengæld var der ikke noget vegt i hvad hun forlangte af sig selv. 5 børn krævede meget arbejde. Meget husarbejde, som vi ikke kender til i dag, lå også på hendes skuldre: slagtning, bagning, ølbrygning, fremst. af smør og ost, fåreklipning og uldspinding. Dertil kom, at arbejdet var mere besværligt dengang med kakkelovne, vask osv. Dog var de så moderne, at de havde pumpe i gården og ikke som de fleste andre steder havde en åben brønd, hvor man skulle hejse vand op med en spand.

Foruden alt det indendørs arbejde havde bedstemor - som alle bønderkoner på den tid - meget udearbejde: malkning 3 g. daglig, fodring af høns og kalve m. m. Der har været arbejde nok til alle både store og små.

Efterhånden som børnene flyttede hjemmefra - til højskoler og andre læresteder - fik bedstemor et ekstrajob. Gamle breve fortæller om strømme af pakker med vasketøj, der kom hjem for at blive vasket - i vand ude fra pumpen i gården. Sætninger som: har du fået pakken med vasketøj, skal vi sende en kasse æbler til dig? - mangler du nogle strømper? - fortæller om, at bedstemor heller ikke på sine gamle dage lå på den lade side.

I l9l8 overtog morbror Johannes gården, og bedstefar og bedstemor købte et hus i Árhus. De kom kun til at bo der i 4 år, idet bedstefar døde 16 okt. l922.

Bedstemor flyttede til Rodskov, hvor hun boede til sin død 7/10 1930.

(Uddrag af Margrethe Bak's optegnelser)

Det var meningen, gården skulle have ligget på den anden side af vejen, men dér var sået rug, og det skulle ikke ødelægges, så derfor kom den til at ligge på den nuværende plads. Der er i tidens løb sket store forandringer. Det oprindelige stråtag blev skiftet ud - på stuehuset tildels med tegl fra Århus Domkirke. Den største forandring var dog, da udhusene brændte i l927, og der blev bygget nyt bagved, så udsigten fra stuehuset blev fri.

Linden midt i gården blev plantet i l9l0.

Til toppen af denne side.

Efterskrift

En slægtsbog har to specielle træk:
  1. den er dynamisk, specielt hvis den tager nulevende personer med
  2. hver enkelt person har sine få, foretrukne sider i denne (typisk med udgangspunkt i den enkelte).
Det er derfor et oplagt emne for en hypertekstudgivelse, og derfor er Grosen-bogen, som et eksperiment, blevet skrevet i en WWW-udgave af Jørgen Bak i 1996. Det har dog udviklet sig til et generelt slægtsbogsprojekt, som jeg har døbt FamilieNet eller FamilyWeb på udenbysk.
Til toppen af denne side. Information om FamilieNet / FamilyWeb
Skrevet af Jørgen Bak 28.8.1996.